Everyday life, part 2

En del af min hverdag er at bo i en kuffert. I starten syntes jeg, det var sindssygt stressede at rejse frem og tilbage mere eller mindre hele tiden – enten mellem København og Aalborg eller mellem København og hvor der nu var et kursus eller konference. Jeg savnede helt vildt at have en base, hvor jeg primært opholdte mig – og ikke fire, som jeg nogen gange følte jeg havde. Det var sådan nogle småting, jeg savnede at kunne gøre – f.eks. at kunne gå til en fritidsaktivitet en fast dag om ugen, at kunne have krydderurter i mit køkkenvindue, uden at skulle købe nye hver gang jeg kom hjem osv., osv.

Men i starten af december, efter jeg havde taget runden: Aalborg, København, Helsinki, København, Aalborg, København, Dubai, København – og lige inden jeg tog på Landet på juleferie, slog det mig, at nu elsker jeg det liv. Selvom jeg godt kan fornemme på andre, at de synes det er underligt, at jeg opererer med to niveauer af hjem: (1) Hjem: der hvor jeg skal sove den pågældende nat; (2) Hjem-hjem: Min lejlighed i Brønshøj. Derudover er jeg også tilpas jysk til at sige hjem om mit barndomshjem/Landet… Hmmm – okay, det er en smule forvirrende…

However, det var en ret vild erkendelse, da jeg altid har gået og troet, at jeg var en inkarneret hjemmefødning. Den erkendelse førte en anden tanke med sig – for hvis jeg ikke er en hjemmefødning, så ligger verden jo frit tilgængelig! En ret vild tanke!

Jeg talte med Mr. RisingStar (tjek IG for navneforklaring :)) om det en dag – han lever mere eller mindre samme liv som mig, og det er virkelig underligt, når man i ramme alvor kan sige, at: Okay, når der engang kommer børn, tror jeg det bliver i DK. Jeg synes det er totalt surrealistisk ikke at vide, hvor jeg bor om et år, men er også ret vild med tanken. Nu må vi se, jeg starter med at flytte til San Diego i april og LB har beordret mig hjem til august, så jeg kan blive færdig 🙂

Men allerførst starter jeg med at smutte til Aalborg på lørdag – jeg er i gang med at pakke, da min dag i morgen er fyldt helt op.

– og ja, her er mit primære hjem:

Det blev opgraderet til delux suiten i Dubai 😀

Måske skal jeg fra nu af, kun operere med et hjem – der hvor suiten er parkeret… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *