Havkajak

Jeg har det sidste stykke tid gerne ville have en hobby, der forgik til vands, da jeg gerne ville udover min skræk for dybt vand og at have hovedet under vandet. Som jeg skrev i indlægget vedr. min sommerferie, satsede jeg på, at jeg ville lære at surfe. However, da The Other Awesome One aka Sidsel spurgte, om jeg ville være med til at tage EPP2 certifikat til havkajak, var jeg frisk, da tanken om at sejle på kanalerne i København var meget tillokkende. Der var mulighed for at tage denne certificering på en weekend, hvilket var perfekt – så vi har brugt hele denne weekend på vandet. Jeg må erkende, at jeg aldrig nogensinde har været så bange, som da vi startede i går. Folk var heldigvis super søde og instruktørerne rigtig gode, så det jeg frygtede ville blive to dage i helvede, blev til to dødsjove og lærerige dage på vandet i stedet 🙂

Som sagt var jeg ikke glad for dybt vand og at have hovedet under, hvilket ikke ligefrem er i harmoni med det at træne havkajak. Og sørme om der ikke kun gik et kvarter fra at jeg havde sat mig i kajakken til jeg kæntrede – hvilket vil sige,  at jeg ikke havde nået at få undervisning i redning. Men den kæntring var virkelig en god ting, for selvfølgelig kunne jeg komme ud af kajakken og selvfølgelig kunne jeg komme op til overfladen – endda uden at gå i panik, og ikke nok med det, så præsterede jeg sammen med instruktøren at lave en makkerredning 🙂

Så jeg har brugt hele weekenden med bl.a. at lave sådan noget her:

Mit succeskriterie for weekenden var, at jeg ville lære ikke at panikke på dybt vand og være okay med at have hovedet under, hvilket lykkedes til fulde – og sørme om jeg ikke også fik min EPP2 certificering:

IMG_9934The Awesome Ones

Vi var totalt stolte, for pga. vejret herovre sejlede vi rent faktisk på et tidspunkt i så høj bølgegang, at det svarede til EPP3-niveau!

Men jeg har seriøst aldrig været så træt, som efter de her to dage, hele min krop er mørbanket, jeg tror ikke der er én muskel, der ikke har været aktiveret – selv mine hænder er helt færdige. Men fuck, det var fedt! Så nu er jagten gået ind på våddragt, neoprensko og anorak, så vi kan komme ud igen! Vi ses på vandet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *